fbpx

Velkommen til
Bornholms Forsvarsmuseum

Kom tæt på Bornholms spændende militær- og krigshistorie med et besøg på Bornholms Forsvarsmuseum. Gå på opdagelse blandt militære køretøjer, flotte uniformer og drabelige sabler. Genstandene giver et unikt indblik i Bornholms fortid og militære enheder på øen.

Museet rummer ikke blot fortællingen om det danske forsvar gennem flere hundrede år, men også om svenskekrigene, besættelsestiden, russerne og den kolde krig på Bornholm.

Åbningstider

Åbningsperiode:

1. juni – 28. september 2024 + UGE 42. I den periode har vi følgende åbningsdage:

Mandag-tirsdag: Lukket

Onsdag-lørdag: 10-16

Søndag: Lukket

Helligdage: Lukket

UGE 42: Åbent alle dage kl. 10-16

Oplev flotte uniformer fra 1700-tallet til i dag

Som et af de få steder i Danmark kan du se danske uniformer fra 1700-tallet og frem til i dag. Alt fra Napoleonstidens flotte kulørte uniformer til nutidens camouflagemønstre.

Se blankvåben fra det danske militær

Se en flot samling blankvåben fra næsten alle grene af det danske forsvar – bl.a. dragonsabler,  huggerter og andre drabelig blankvåben, som er blevet benyttet af danske soldater og sømænd gennem tiden.

Se en ægte Enigma maskine fra krigen

Utallige bøger, dokumentarer og film har alle været inspireret af historien om Enigma-maskinen og dem der knækkede dens kode. Få et nært kig på dette enestående stykke teknologi på vores 1. sal.

Kom indenfor i de historiske bygninger

Bornholms Forsvarsmuseum ligger i historiske bygninger, som har deres egne spændende fortællinger.

Kom indenfor i forsvarsværket ‘Kastellet’, som både har huset danske og tyske soldater. Bygningen har endda fungeret, som karantænested for pestramte – heldigvis for et par hundrede år siden.

Hør spændende fortællinger fra fortiden

Dyk ned i Bornholms krigshistorie og mød lokale helte som løjtnant Anker ved Dybbøl samt Hassager og Hansen, der opdagede Hitlers hemmelige raketvåben under besættelsen.

Sæt dig bag rattet i et militærkøretøj

Besøg museets forgård for at se militære køretøjer fra Bornholm, inklusive en M24 ‘Chaffee’ kampvogn og en unik ‘Jylkat’ opklaringsvogn. Prøv også at betjene en 40mm Bofors antiluftskytskanonen!

Gå på opdagelse med den røde kulturkuffert

Lær om medaljer, brevduer og kanoner i en sjov familieaktivitet, hvor børn og forældre løser opgaver sammen. Kufferten findes gratis ved museumsbygningens indgang.

Arrangementer og aktiviteter​

Kom til spændende events på Bornholms Forsvarsmuseum i vores åbningssæson.

Bliv medlem af Kastellets Venner Bornholm

Forsvarsmuseet har arrangementer og aktiviteter i hele åbningsperiode. Vi byder på oplevelser for både børn og voksne.

Book en guidet rundvisning på Forsvarsmuseet

Få et unikt indblik i museets genstande og deres historie med en guidet rundvisning på Bornholms Forsvarsmuseum. og få indblik i historien bag hver genstand. Pris: 600 kr. + alm. entré pr. pers.

Book allerede nu på mail booking@formus.dk

Vi samler på glade gæster! Museet er drevet af frivillige ildsjæle, som arbejder for at give vores gæster mulighed for at opleve samlingens mange unikke genstande.