Nyt indhold på hjemmeside

september 25, 2019 Webmaster

Nyt indhold på hjemmeside

Bornholms Forsvarsmuseum arbejder hele tiden for at forbedre formidlingen af museets samling. I løbet af 2019 har museet bl.a. fået installeret tre lydinstallationer. Nu er tiden kommet til hjemmesiden, hvor siden om museets samling har fået et løft.

Udvalgte genstande fra samlingen er i løbet af sommeren blevet fotograferet og der er udarbejdet tekster der beskriver hvorfor disse genstande gør museet et besøg værd. Det har især været vigtigt for museet at skabe fokus på de bornholmske relationer for hver genstand.

Du kan læse mere på museets hjemmeside, hvor samlingen beskrives her. Der er også arbejdet på museets engelske side, hvor engelsksprogede besøgende kan finde inspiration til deres kommende besøg.