Ny udstilling: Da Hitlers gengældelsesvåben ramte Bornholm

Ny udstilling:

Da Hitlers gengældelsesvåben ramte Bornholm

I 2021 har Bornholms Forsvarsmuseum åbnet en mindre, men spændende udstilling om en V-1 bomben der styrtede ned ved Bodilsker under besættelsen.

Det er historien om hvordan en dansk politimand og en dansk officer pludseligt stod bøjet over et af Nazitysklands tophemmelige våbenprojekter en augustdag 1943.

”kun fordi vi var blevet advaret så betids, var vi i stand til at skuffe [Hitler]”

Winston Churchill, britiske premierminister, om efterretningerne om V-våbene

Noget er styrtet ned ved Bodilsker

Den 22. august 1943 får en dansk politiassistent en melding om et nedstyrtet fly på en mark nær Bodilsker på Bornholm. Sammen med en dansk dansk officer kører han til ulykkesstedet for at se nærmere på vraget.

Det er dog ikke et fly der er styrtet ned på Bornholm, men en af Nazitysklands nye tophemmelige våben.

De tyske besættelsestropper er også på vej. De to danskere har kun få minutter alene ved vraget.

Hvad fulgte blev den bornholmske modstandsbevægelses vigtigste efterretningsoperation under krigen. En handling som også tyskernes hemmelige politi Gestapo opdagede…

Udstillet for første gang

Takket været udlån fra familiemedlemmer til de to danskere, kan Bornholms Forsvarsmuseum fremvise historiske genstande fra hændelsen. Genstande som aldrig har været fremvist før, og som formodentligt ikke har været samlet siden den 22. august 1943. Se bl.a.:

Leica kamera: Kameraet er for første gang udstillet for offentligheden. Kameraet blev brugt til at tage billeder af den nedstyrtede V-1-bombe ved Bodilsker.

Britisk Distinguished Service Cross: Medaljen blev tildelt den danske officer, som tak for at fremskaffe vigtige oplysninger om den nedstyrtede V-1 bombe.

Forgården på Bornholms Forsvarsmuseum

Besøg os på Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne

Oplev historien om V-1 bomben fra Bodilsker og se en unik samling af genstande fra episoden på Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne. Du finder museet på Arsenalvej 8, 3700 Rønne. Vi glæder os til at du besøger os!

Hvad er en V-1 bombe?

V-1 bomben var en selvflyvende raketdrevet bombe med et 850 kg sprænghoved og en rækkevidde på 250 km. Det nye våben blev affyret fra en testbase ved Peenemünde Sydvest for Bornholm. V-våbnene (“Vergeltungswaffe”) var Hitlers gengældelse for de allieredes bombninger af tyske byer. Den 13. juni 1944 blev den første V-1 bombe affyret mod London. I en storstilet terrorkampagne fulgte ca. 10.000 flere V-1 over de kommende måneder. Sammen med den større V-2 raket kostede bombekampagnen omkring 24.000 døde og sårede i og omkring London.

V-1 bomben: En V-1 gøres klar til affyring. Bomben var en forgængeren til nutidens krydsermissil.

Chakot på Forsvarsmuseet

Oplev en spændende samling

Bornholms Forsvarsmuseum er en spændende oplevelse for dig, der har interesse for historie og militæret. I museets udstillinger kan du se genstande fra allierede, tyske og sovjetiske hære, samt fra det danske forsvar gennem flere hundrede år.