fbpx

Hjælp med at gøre museet klar til sæsonen 2023

Kære frivillige

Foråret er begyndt, og det betyder også, at Forsvarsmuseet snart skal slå dørene op til en ny og forhåbentlig god sæson med mange glade og tilfredse gæster. Mere præcist åbnes d. 3. maj kl. 10.00

Inden da trænger museet til en overhaling, således at det til åbningen fremstår indbydende for gæsterne. Der skal altså fejes, støvsuges, rengøres og ryddes op indvendigt. Udvendigt skal derudover også fejes og ryddes op i gården samt ses nærmere på de grønne arealers og haveredskabernes tilstand efter den lange vinter. Der opstår helt sikkert flere opgaver undervejs.

Alle museets frivillige og medlemmer af Kastellets Venner Bornholm indbydes derfor til at komme tilstede her søndag d. 23. april kl. 10.00 og give en hånd med og hilse på vores nye museumsmedarbejder, Andreas Aagaard. Han glæder sig allerede til at hilse på jer alle!

Ud på eftermiddagen, når vi enten er færdige eller ikke orker mere i denne omgang, sætter vi os sammen til bords og får en god bid brød og en dram. Vi slutter, når vi ikke gider mere, eller hvis øllet undtagelsesvist skulle slippe op.

Også af hensyn til indkøbene bedes I alle tilmelde jer gennem sekretæren, Finn Kjerulff Hansen på mail fkh.segen@gmail.com gerne med titlen “deltager den 23.4.”.

Husk også at tilmelde jer generalforsamlingen den 27.april, såfremt I ikke allerede har gjort dette!

På gensyn!

Jens P. Christoffersson
formand

Kastellets Venner Bornholm