Månedens Genstand: Kadetgevær M/1807
Skrevet af Jens Skaarup, Næstformand i Kastellets Venner Bornholm
På Bornholms Forsvarsmuseum befinder der sig et lille flintlåsgevær, som har sin egen historie. Det er værd at kende den, da den både er militær og civil.
Geværet bærer kun et stempel, en lille roset på nederste del af aftrækkerblikket. Dette stempel er identificeret som værende fra Kronborg geværfabrik 1808 og er et beslagmærke på danske jægerrifler model 1808. På Krigsmuseet befinder der sig 2 lignende geværer, der udover rosetten også bærer kongens navnetræk FRVI.
Geværet er et såkaldt kadetgevær, der fremstilledes i 4 forskellige størrelser I – IV. I det mindste på 2,49 kg, 942 mm længde. II Vægt 2,87 kg, 1233 mm længde. Begge med en lødighed på 20 svarende til 16,2 mm. III 2,89 kg. 1170 mm længde 18 lødigt 17,5 mm og IV hvis størrelse ikke er kendt. Muligvis har det været det største.
Kong Frederik VI lod disse geværer fremstille til kadetskolerne, hvor af der var et for landkadetter, et for artillerikadetter og et for søkadetter. Kongen interesserede sig personligt meget for uddannelsen af de vordende officerer og indførte i 1812 skærpede adgangsbetingelser til disse skoler.
Eleverne skulle være fyldt 12 år ved optagelsen og have tilfredsstillende standpunkter i de almindelige skolefag, dansk og regning. På Landakademiet undervistes der foruden i disse fag også i tegning, ridning, gymnastik samt i eksercits og skydning. Det var til undervisningen i de sidste to fag der blev fremstillet særlige geværer. Tidligere havde man benyttet afkortede normalgeværer, men de var for tunge og uhåndterlige især for de mindste drenge.
Efter oprettelsen af det militære institut til uddannelse af gymnastiklærere i 1804, som blev ledet af gymnastikpædagogen V.F.Nachtegall, indførtes gymnastikken ved garnisonen i København og på artilleriets eksercerskoler. Hermed var vejen banet for legemsøvelser i hæren og flåden. Men lidt efter lidt også i det civile.
Omkring 1819 indførtes Nachtegalls system for gymnastik på Rønne Lærde Skole. Der var pladsforholdene så begrænsede, at man gennemførte gymnastikken ved Kastellet i sommerhalvåret.
Kommandanten stillede de militære gymnastikredskaber til rådighed for skolen og de dannede nu i en lang årrække rammen for elevernes fysiske uddannelse, som også omfattede skydning og eksercits.
I 1829 fik kommandanten P.M. Hoffmann udvirket at kongen allernådigst skænkede skolen 40 kadetgeværer M/1813. Året efter modtog skolen 40 patrontasker og bandolerer, igen som en gave fra majestæten. Bandolererne blev tilpasset eleverne, og senere kom også en hirschfænger model 1801.
Det vides ikke præcist hvor mange kadetgeværer, der i alt blev fremstillet, men en opgørelse fra Københavns Arsenals rustkammer meddelte at der pr. 1. januar 1824 befandt sig 82 kadetgeværer på lagret.
Geværet på Forsvarsmuseet er det eneste kendte tilbageværende eksemplar af de 40 der kom til Bornholm for 192 år siden. Alligevel kan det være, at der endnu befinder sig enkelte eksemplarer ude på øen. Skolen må jo have skilt sig af med geværerne, og de kan være gået til elever på landet til jagtbrug. Det var helt normalt at udtjente militære geværer blev omdannet til jagtbrug. Bornholms Forsvarsmuseum er i besiddelse af to geværer der begge først har været benyttet af milicen og senere til jagtbrug.
Også andre skoler rundt i det øvrige land har haft undervisning i ”hugning og eksercits” på denne tid. Det er usikkert i hvor høj grad skydning indgik i undervisningen.
Det fandt imidlertid sted på Viborg Katedralskole i perioden 1882 til 1911, hvor der afholdtes skarpskydning og konkurrencer. Desværre er der ingen optegnelser om hvilke våben der benyttedes, men på dette tidspunkt sikkert ikke flintelåsgeværer. På Herlufsholm og på Sorø Akademi fandtes elevkorps, der fik uddannelse i eksercits med trægeværer med piber af sortmalede kosteskafter.
Fra Rønne lærde skole foreligger der op lysningen om skyderesultater. De findes igennem en årrække i skemaform i skolens årsskrifter uden nogen kommentarer. Da vi har oplysninger om riffelskydninger på Galløkken fra slutningen af århundredet, så de kan have skudt med Væbningens karabiner og ikke med glatløbede geværer M/1813. Da Bornholms Væbning i 1885 modtog 100 stk. rytterkarabin M/ 1867 er det muligt at de har benyttet disse. De er jo korte og vejer en del mindre end geværet. Det passer også bedre med afstanden på 400 og 500 alen.
Her ses resultatet af skydningen i 1898:
Antal Skytter | Afstand i Alen | Antal | Sum af Træffere og Point | ||
Skud | Træffere | Points | |||
19 | 100 | 114 | 102 | 272 | 374 |
25 | 200 | 125 | 109 | 337 | 446 |
23 | 300 | 560 | 460 | 1057 | 1417 |
13 | 400 | 29 | 23 | 48 | 71 |
13 | 500 | 26 | 17 | 28 | 45 |
Sum: | 854 | 711 | 1742 | 2353 | |
Den sidste gang skydningerne omtales er i 1912.
”Skolens niveau må hæve sig langt over almueskolen ikke mindst af hensyn til uddannelsen af de vordende bornholmske officerer og embedsmænd”
Udtalelsen ligger helt på linje med århundreders indstilling: Øen skulle i videst muligt omfang være selvforsynende med kommende embedsmænd og officerer til Milicen og Væbningen.
Det havde været Christian IV og Frederik III’s tanke at officerskorpset skulle udtages blandt øens ledende mænd, som var vant til at lede og befale og som nød befolkningens tillid. Hvem skulle det være hvis ikke blandt skolens tidligere elever. Det kunne også være den tanke, der lå bag gaven på 40 kadetgeværer til skolen i 1829.
Rønne Lærde Skole ved Kastellet ca. 1880 – 1895
På et fotografi fra 1880erne ses skolens lærere og elever ved kastellet med geværerne opstillet i geværpyramider. Desværre kan det ikke ses på billedet hvilke det er, men det er ikke M/1813, dertil er de for lange, ligesom det ikke ligner karabin M/1867, men det kunne være gevær M/1848/65.
Desuden ses de hirschfængere, som er identificeret som værende model 1801 og bandolerer, der kom til skolen i 1840, desuden ses en elev med en tromme.
Lærerne kan skelnes fra eleverne ved deres høje hatte.