Månedens genstand: Luftværnet på Bornholm

Den genstand, der præsenteres denne måned, er særligt aktuel i lyset af den aktuelle debat om indførelsen af et nyt luftværn i Danmark. Det første luftværn blev etableret i Danmark i begyndelsen af 1930’erne, da to luftværnsregimenter blev oprettet.

Den 1. november 1932 blev 10. Artilleriafdeling oprettet som en “Luftværnsafdeling” med otte batterier á fire kanoner under Generalkommandoen. Størstedelen af Kystartilleriets officerer og befalingsmænd samt værnepligtige fra årgangene 1913-1921 blev overført hertil.

Et tilsvarende regiment blev oprettet i Jylland med samme baggrund fra Kystartilleriet. På Bornholm skete der som vanligt ingenting. Efter krigen, da danske soldater igen blev udstationeret på Bornholm, var der stadig intet luftværn.

Sovjetiske Trusler og Behovet for Luftværn

Den 7. september 1948 skete der noget, der øjeblikkeligt ændrede situationen på Bornholm.

Klokken 01:00 modtog kommandanten en melding fra Bornholms Marinedistrikt om, at et antal sovjetiske transportfartøjer, som havde passeret Øresund, nu havde kurs mod Bornholm. Kommandanten, oberst H.E. Christensen, alarmerede vagthavende officer i Almegårdslejren og beordrede: “Forbered udlevering af skarp ammunition.”

Denne ordre – afgivet umiddelbart efter soldaternes ankomst til Bornholm – gjorde situationen yderst realistisk.

Klokken 07:00 havde skibene passeret Bornholm, og ordren blev annulleret. Dagen efter, den 8. september, blev der afholdt en ankomstparade, hvor kommandanten adresserede de nyankomne. De fleste havde fået et stærkt indtryk af oberst Christensens handlekraft – særligt dem, der kendte til baggrunden for hændelsen.

To dage senere, den 9. september, blev der observeret flere sovjetiske overflyvninger. Hele dagen var kommandanten i kontakt med Generalkommandoen, og i lyset af de forudgående begivenheder samt de gentagne overflyvninger blev der fremsat et ønske om at etablere et luftværn på Bornholm.

Avisernes Dækning

Aviserne skrev:

“Russiske maskiner overfløj i dag Bornholms vestkyst. Flyverstyrker har i dag fløjet langs den bornholmske vestkyst. Maskinerne, der formodes at være russiske, er blevet iagttaget flere steder. Maskinerne, der var af flere forskellige typer, kom i to formationer. Den første talte mindst 14, og den næste syv. Formationerne kom med nogle minutters mellemrum og fulgte kysten mod nord. Der var tale om lette tomotorede bombemaskiner, og seks af dem fløj så lavt, at man tydeligt kunne se deres røde stjernekendingsmærker.”

Hærens pressetjeneste udsendte en meddelelse om, at der i formiddagstimerne mellem klokken 09:00 og 11:00 var observeret et antal udenlandske fly over Bornholm. Den 10. september fortsatte overflyvningerne, dog i mindre omfang. Kommandanten anmodede igen Generalstaben om at få luftværn til Bornholm for at kunne imødegå en eventuel trussel.

Luftværn Kommer til Bornholm

Den sovjetiske ambassadør blev kaldt til Udenrigsministeriet, men afviste protesten og hævdede, at der “ikke havde været nogen fly, og at det var et kapitalistisk forsøg på at sværte den fredselskende sovjetstat.” Den 12. september ankom et luftværnsbatteri – 3. batteri af 10. luftværnsafdeling under kommando af premierløjtnant Kramer – til Bornholm. Det var en hurtig og effektiv beslutning, men desværre gentog det sig ikke senere, at et så berettiget ønske blev imødekommet med samme effektivitet.

Billede 1: 40 mm luftværnskanon (engelsk model, foto fra 1952)

Billede 2: Forsvarsmuseets 40 mm luftværnskanon (amerikansk model, ankom til Bornholm i 1955)

Nedlæggelsen af Luftværnet

I 1990 blev luftværnsbatteriet nedlagt, da den 40 mm kanon var forældet. Den kunne ikke længere følge med de moderne jagerfly, og dens rækkevidde var utilstrækkelig mod de højtflyvende maskiner. Der var planer om at indføre et mandbåret missilsystem, Stinger, men det blev aldrig implementeret på Bornholm, til trods for at flere soldater var blevet uddannet i at betjene det. Om der kommer et nyt luftværn til øen denne gang, er stadig usikkert.