fbpx

Otto raserede noget af Kastellets tag

Stormen Otto kunne desværre heller ikke lade Kastelstårnet være i fred. Et område på ca. 1m2 blev ødelagt og nogle tegl havde rejst sig på nordsiden.

Onsdag morgen dukkede så håndværkeren fra Bornholms Museum op for at reparere skaderne. BHS Logistics stillede med deres lange lift, således at taget både kunne repareres og efterses fra liftkurven af.

Her ses det mest medtagne område. En del tegl faldt ned i græsset, mens andre blev liggende i tagrenden, hvorfra de blev fjernet her i dag og flere genanvendt.

Håndværkeren er nu i fuld gang med at skabe sig et overblik over omfanget af ødelæggelsen, inden han påbegynder at lægge tegl op og overstryge

Arbejdet er afsluttet, og håndværkeren er nu et andet sted på taget for at efterse, om der er andre ikke så synlige skader.