December 2022
Månedens genstand: Sennepsgasbombe
Tysk sennepsgasbombe fisket op fra Østersøen efter 2. verdenskrig.
Få måneder efter Første Verdenskrigs udbrud i august 1914 var den fastlåst i en skyttegravskrig på Vestfronten.
Den tyske patriot og videnskabsmand Fritz Haber mente, at giftgas var det, der kunne føre til tysk sejr.
Derfor stod han personligt – trods modstand fra militæret, der ikke havde den store tiltro til outsideren – 22. april 1915 i spidsen for et giftgasangreb mod franske soldater, som resulterede i skønsmæssigt 5.000 dødsfald.
Haber havde valgt at satse på klor til sine våben. Gassen blev brugt i farveindustrien i Tyskland og var derfor tilgængelig i store mængder. Den var desuden tungere end luft og ville derfor synke ned i skyttegravene frem for at stige opad. Desuden angriber den øjne, lunger og hals, og i høje koncentrationer vil den forårsage døden ved kvælning.
Allerede i 1914 havde man anvendt tåregas i krigsførelsen uden mennesketab. Det blev frigivelsen af 150 ton klor fra 5.730 gasbeholdere langs en seks kilometer lang frontlinje ved Ypres, der forandrede situationen, og fik alle krigens parter til at føre kemisk krig.
Sennepsgas blev fremstillet i store mængder. den var let af fremstille og der var store mængder af råmateriale til rådighed.
Sennepsgas er en blistergas med den kemiske formel (ClCH₂CH₂)₂S. Dens kemiske navn er bissulfan. I sin rene form er det en farveløs, lugtfri væske. Navnet kommer fra urenheder, der lugter af sennep, hvidløg eller peberrod.
Der blev ikke anvendt gas under 2. verdenskrig. De krigsførende parter var usikre på resultaterne og på de modsvar der kunne komme på anvendelsen.
Efter 2. Verdenskrig dumpede russerne næsten 32.000 tons kemiske våben med knapt 11.000 tons aktivt stof i Bornholm Bassinet, øst for Bornholm.
Det skete i internationalt farvand og var på den tid ikke ulovlig.
Det har i tidens løb givet en del problemer for fiskeriet, da fiskerne i en periode omkring 1980 meget ofte fik rester klumper af gas eller større dele af gasbomberne i nettet.
På Bornholm var det Bornholms Værn og Marinedistrikt Bornholm der rensede kutterne. Senere var også beredskabskorpset deltager.
Sovjetunionen dumpede gas og anden ammunition i området øst for Bornholm mellem 1947 – 1958.