Stål og messing på Bornholms Forsvarsmuseum
Stål og messing på Bornholms Forsvarsmuseum
Blankvåben, pral og pynt på Bornholm og i det danske forsvar.
Da Bornholm igennem tiden har haft både infanteri, rytteri og artilleri rummer Bornholms Forsvarsmuseet en stor og alsidig samling af blankvåben.
I denne artikel får du en kort introduktion til blankvåben, og tips til de blankvåben, du skal se nærmere på i udstillingen.
Ryttersabel fra 1734
Det ældste blankvåben, som er udstillet på Bornholms Forsvarsmuseum, er en sabel fra 1734, de har tilhørt rytteriet.
Sablen kom til Europa fra Nærøsten i 1500-tallet, men blev først udbredt i Vesteuropa fra 1700-tallet. Derfor er dette også en af de tidligste modeller af sabler i Danmark.
Sablen var specielt god til, at hugge – langt bedre end de klassiske stikvåben.
Sablen er helt af stål i modsætning til mange senere blankvåben, der har fæster af messing og træ. Jernfæster var som regel billigere at fremstille end messingfæster, men havde den svaghed, at de rustede.
Den udstillede ryttersabel blev brugt på Bornholm fra ca. 1750 – 1800.
Igennem historien har mange forskellige typer blankvåben været i brug.
Når militæret adopteret en ny model, så blev de gamle udskiftet – ligesom man kender det fra militæret i dag. Men her på Bornholm var blankvåben officerens private våben og han beholdt det ofte i meget lang tid.
Modsat fik det menige mandskab udleveret våben fra et fælles arsenal, hvilken gjorde de fik udleveret de nyeste modeller.
Pallasken
Før sablen fik sin udbredelse, så brugte rytteriet pallasken. Denne sværdtype har en lige klinge og kom til Vesteuropa fra Ungarn, og den kan anvendes til både at hugge og stikke. Pallasken blev introduceret i det danske militær i starten af 1700-tallet.
Pallask 1773
Pallask 1785
På Bornholms Forsvarsmuseum kan du se to af det danske militærs første modeller af denne våbentype. Det drejer sig om rytterpallask M.1773 og en dragonpallask M.1785.
Krigshelten løjtnant Ankers sabel
I samlingen er der også sabler, der har en helt særlig historie. En af disse er den bornholmske løjtnant Ankes sabel.
Anker var sekondløjtnant ved Bornholms milits’ artillerikompagni, men meldte sig som frivillig til krigen i 1864. Her deltog han i tilbagetrækningen fra Dannevirke og siden hen i slaget ved Dybbøl.
Anker blev en dansk helt allerede under belejringen af Dybbøl, hvor han ledte forsvaret af Skanse 2 helt frem til fjendens stormløb på stillingen.
Protræt af Løjtnant Anker
Lt. Ankers sabel. Model 1858
Ankers sablen er fremstillet af Herazcek & Søn, København, og var reglementeret for danske officerer frem til 1910.
Fæste er lavet af nysølv og forgyldt, hvilke viser den har tilhørt officer af artilleriet. Selve grebet er beklædt med rokkeskind og rillerne beviklet med tre snoede metaltråde. Klingen er enægget men overgår til tveægget på den yderste tredjedel.
På museets 1. sal kan du se Ankers sabel og lære mere om hans gerninger under slaget om Dybbøl i 1864.
Sabel M/50
Andre sabler der er skænket museet er Major H.E. Jensens sabel, der er af samme type som Løjtnant Ankers. Modellen var i brug som reglementeret sabel til 1910, men med ændret skede. Officerer der har en sabel model 1858 eller 1910 må stadig benytte den.
Dog er den mest almindelige danske officerssabel model 1950, som mest benyttes ved parader og andre officielle arrangementer.
Dansk officerssabel “Sabel M/50”
Samlingen rummer flere sabler af model 1950. Blandt andre en der har tilhørt Major Sabinsky og en anden fra oberst N. Lesley.
I begyndelsen af 1800-tallet var sablen det våben der klart definerede bærerens status. Der fandtes reglementerede sabler, men mange bar privatmodeller der i udførelse og skede afveg fra de reglementerede. De var mere udsmykkede. Museets samling har en del af disse typer.
Flådens huggert
Billede tilgår senere (Mus.Nr. 1870)
Billede tilgår senere (Mus.Nr. 1903)
Den danske marinen brugte også sabler. Hos flåden fandtes sablen i to varianter: en sabel og en huggert.
Huggerten har været brugt af den danske flåde og kapere mod engelske skibe i Østersøen.
Huggerten var en kortere og mere enkel sabel, der var særlig effektiv i nærkamp – f.eks. når sømand skulle overtage fjendtlige skibe.
Huggertens oprindelsen er ukendt, men våbnet var en del af normaludrustningen om bord på sejlkrigsskibe frem til den sidste halvdel af 1800-tallet.