fbpx

Nye udstillinger i 2022 om russertiden og besættelsestiden

Vi glæder os meget til at åbne porterne til Bornholms Forsvarsmuseum d. 4. maj 2022. Museets støtteforening ‘Kastellets Venner Bornholm’ og museets leder har brugt vinteren på at blive klar med nye udstillinger til museets gæster. Vi har produceret over 30 nye skilte til museets nye udstillinger.

Ny udstilling om russertiden

Sidste år blev udstillingen om russertiden på Bornholm opdateret, men i 2022 får udstillingen et ordentligt løft med nye udstillingsskilte, nyt design og en ny stor montre. Udstillingen er støttet af Bornholms Regionskommune og udført af museets frivillige.

Besættelsestiden får bedre formidling

Museets udstilling om besættelsestiden er et stort trækplaster. Derfor har vi arbejdet hårdt på en stor opdatering af formidlingen i netop denne udstilling over vinteren. Udover vi har flyttet rundt på genstandene, så kommer der 15 nye udstillingsskilte – og flere er på vej.

Vil du gerne være med?

Støtteforeningen ‘Kastellets Venner Bornholm’ søger frivillige, som har lyst til at arbejde med museets samling, lave nye udstillinger og hjælpe med praktiske opgaver.

Læs mere på siden her

Dette ur fra et tysk jagerfly har været udstillet før, men får nu en helt ny formidling. Bag genstanden ligger nemlig en spændende historie fra krigens afslutning.