Bornholms Forsvarsmuseum åbner hvert år dørene for hundredvis af skoleelever fra ind- og udland, som vil lære mere om Bornholms unikke historie. Vi er dog også rigtig glade for at tage imod lokale skoleklasser, som vil lære mere om øens fortid.
Vi har i samarbejde med den lokale afdeling af Skoletjenesten udarbejdet tilbuddet herunder for 3.-6. klasse, samt 7.-9. klasse, men vi tilpasser også gerne til højere klasser. Kontakt museumslederen for nærmere information eller book en tour.
Museumsleder
Tlf. 51 33 00 33
E-mail: ml@formus.dk
Undervisningsoplægget omhandler Bornholms militære historie kort fortalt. Hvordan opstod de første egentlige forsvarsværker, hvem byggede dem og hvornår blev de bygget? I en kort introduktion tager vi hul på centrale dele af Bornholms militære historie. Vi snakker om da Bornholm befriede sig fra det svenske herredømme ved opstanden 8. december 1658. Hvorfor Bornholm blev besat to gange og bombet to gange under 2. Verdenskrig. Og hvorfor Bornholm blev den ene gang efter den anden glemt i Danmarkshistorien.
Museet en en samling af genstande dateret helt tilbage fra stenalderen. Der er desuden kanoner, sabler, skydevåben, radiomateriel, kampvogne, uniformer og meget mere. Hver genstand har sin egen historie.
I oplægget indgår også en tur til Kastellet – et rundt forsvarsværk med 3 meter tykke mure, der ved første øjekast ligner det øens rundkirker. Men det er det ikke. Kastellet er et forsvarsværk, bygget i 1680 érne. Der findes kun 2 andre steder i Danmark lignende bygninger -Krudstårnet i Frederikshavn og Lilletårn på Frederiksø/Ertholmene.
Fag/område | Kulturhistorie
Fag | Historie
Trinmål | 6. klasse: Færdigheds- og vidensmål i følge Undervisningsministeriets Fælles Mål for faget historie.
Varighed | ca. 1½ time
Pris | 600 kr. for optil 20 elever. (over 20 opdeles i hold p.g.a. pladsforholdene)
Tidspunkt | 1. maj til 20.oktober og efter aftale med Museumslederen
Fag/område | Kulturhistorie
Fag | Historie
Varighed | ca. 1½ time
Pris | 600 kr. for optil 20 elever. (over 20 elever opdeles i hold p.g.a. pladsforholdene)
Tidspunkt | 1. maj til 20.oktober og efter aftale med Museumslederen
Klassen modtages på Bornholms Forsvarsmuseum af museumslederen eller en dertil udpeget guide. Er klassen på cykler kan de stilles ved indgangen, eller lang muren til gården.
Kommer I uden for sommersæsonen, så husk en bluse eller lidt varmt tøj, da der kan være en smule køligt på museet.
Hvis klassen vil forberede sig på besøget, så kan I med fordel gennemgå følgende materiale i undervisningen:
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.