fbpx

Velkommen til
Bornholms Forsvarsmuseum

Velkommen til
Bornholms Forsvarsmuseum

Kom tæt på Bornholms spændende militære historie med et besøg på Bornholms Forsvarsmuseum.

Gå på opdagelse blandt militære køretøjer, flotte uniformer og drabelige sabler. Genstandene giver et unikt indblik i Bornholms fortid og militære enheder på øen.

Museet rummer ikke blot fortællingen om det danske forsvar gennem flere hundrede år, men også om svenskekrigene, besættelsestiden, russerne og den kolde krig på Bornholm.

Åbningstider

Onsdag-lørdag: Kl. 10-16

Søndag-tirsdag: Lukket

Helligdage: Lukket

Sæson: 3. maj – 21. oktober 2023

Priser

Voksne: 85 kr.

Unge (6-16 år): 40 kr.

Børn (0-5 år): Gratis

Pensionister: 65 kr.

Veteraner: 50 kr.

Bestil en rundvisning for grupper: ved at kontakte museet.

Pris: 600 kr. + entré pr. pers.

Adresse

Bornholms Forsvarsmuseum

Arsenalvej 8

3700 Rønne

Gratis parkering foran museet.

Donation til forsvarsmuseet

Bornholms Forsvarsmuseum er idømt en bøde på 75.000 kr. i forbindelse med våbensagen. Beløbets størrelse rammer museets økonomi hårdt. Vi vil naturligvis kæmpe for, at Bornholm forsat har et Forsvarsmuseum, som formidler øens militærhistoriske kulturarv. Derfor vil vi være yderst taknemmelige, hvis enkeltpersoner eller firmaer vil støtte med et bidrag.
Der kan indbetales på: Reg. nr. 1551 Kontonr. 5689015. Skriv venligst: “Støtte – dit navn” i tekstfeltet til modtageren. På forhånd tak

Events på museet

Kom til spændende lørdagsforedrag

Deltag i en af Bornholm Forsvarsmuseums spændende lørdagsforedrag i 2023.

Bornholm - En ø i et konfliktfyldt hav

Gennem historien har Bornholm været en brik i magtspillet mellem kongeriger, stormagter, imperier og supermagter. Øen har været invaderet flere gange, og Bornholm været besat af såvel svenskere, tyskere og russere.

På Bornholms Forsvarsmuseum kan du lære mere om øens konfliktfyldte fortid. Rejsen igennem historien opleves gennem en unik samling af militære genstande, bygninger og køretøjer. Læs mere om udstillingerne her.

Oplev flotte uniformer fra 1700-tallet til i dag

Som et af de få steder i Danmark kan du se danske uniformer fra 1700-tallet og frem til i dag. Alt fra Napoleonstidens flotte kulørte uniformer til nutidens camouflagemønstre.

Se også forskellen på danske, tyske og sovjetiske uniformer samt medaljer, hovedbeklædning og anden militær udrustning.

Se blankvåben fra det danske militær

Bornholms Forsvarsmuseum rummer en flot samling blankvåben fra næsten alle grene af det danske forsvar. På museets 1. sal kan du se dragonsabler, officerssabler, huggerter og andre drabelig blankvåben, som er blevet benyttet af danske soldater og sømænd gennem tiden.

Et unikt museum og en god oplevelse

Vi er et lokalt museum drevet af en støtteforening, hvor frivillige hjælper med at sikre vores vigtige kulturarv.

Hvert år byder vi tusindvis af gæster velkommen på museet, hvor der er plads til både børn og voksne i alle aldre.

Vi arbejder hele tiden på at opdatere museet og give vores gæster den bedste oplevelse.

Hør fortællinger fra Bornholms militære historie

Der findes mange fortællinger om bornholmere, som har udmærket sig i Danmarks krige. I vores samling vil du møde flere af disse personer og deres historier. Lær f.eks. om krigshelten løjtnant Anker ved Dybbøl eller Hassager og Hansen der opdagede Hitlers hemmelige raketvåben på Bornholm under besættelsen.

Se en ægte Enigma maskine fra krigen

Blandt museets mest unikke genstande er en original tysk Enigma-maskine fra 2. verdenskrig. Historien om hvordan Enigma-koden blev knækket er emne for flere bøger, dokumentarer og film – bl.a. ‘Imitation Game’ og ‘Seizing the Enigma’.

Sæt dig ind i museets militære køretøjer

I museets forgård er der udstillet en række spændende køretøjer, som har været brugt af militære enheder på Bornholm.

Se bl.a. en M24 ‘Chaffee’ kampvogn, et Movag Eagle hjulkøretøj og en unik ‘Jylkat’ opklaringsvogn. Er I to, så kan I sammen teste museets 40mm Bofors antiluftskytskanon. Det kræver god koordination og kommunikation at sigte efter mål i luften.

Kom indenfor i de historiske bygninger

Bornholms Forsvarsmuseum ligger i historiske bygninger, som har deres egne spændende fortællinger.

Kom indenfor i forsvarsværket ‘Kastellet’, som både har huset danske og tyske soldater. Bygningen har endda fungeret, som karantænested for pestramte – heldigvis for et par hundrede år siden.

Gå på opdagelse med den røde kulturkuffert

Gå på opdagelse blandt museets genstande med en rød kulturkuffert. Lær mere om medaljer, brevduer og kanoner. En hyggelig familieaktivitet, hvor børn og forældre løser opgaverne i fællesskab.

Kufferten er gratis at benytte og findes ved indgangen til museumsbygningen.

I gåafstand fra Rønne Havn og Rønne bycentrum

Bornholms Forsvarsmuseum er let tilgængelig på fod fra Rønne Havn eller Rønne bymidte. Museet befinder sig cirka 1 km fra havnen og cirka 1,5 km fra Store Torv i Rønne.

Bliv medlem af Kastellets Venner Bornholm

Meld dig ind i museets støtteforeningen, der driver Bornholms Forsvarsmuseum som et kulturhistorisk minde og en militærhistorisk kulturarv.